CityEngine: Parametrisk byudvikling

Det Zürich-baserede softwarefirma Procedural har for nyligt udsendt den nyeste version af deres bymodelleringssoftware; CityEngine. Deres påstand om version 2009 af programmet er at det er muligt at bygge bogstaveligt talt ALLE byer i verden på få minutter ved at importerer data fra OpenStreetMap.

CityEngines motor blev afsløreret i July 2008, og var et led i Procedurals Rome Reborn Project, hvis formål var at bygge en 3d-model af hele Rom på blot en dag. Et ambisiøst foretagende, må man sige!

“Usually it can take up to several man-years to model a 3D city” siger Pascal Mueller, Adm. Direktør hos Procedural. “The CityEngine significantly accelerates this process. And with the new OpenStreetMap feature, users can import now every urban street network in the world. On the corresponding parcels, users can then instantly generate 3D buildings by using the CityEngine’s unique grammar rule engine.”

Selvom systemet er ungt og den grafiske gengivelse ikke er state of the art og næppe endnu kan bruges til leveldesign for Mirrors Edge, er der nogle meget interessante features er tilstede i den underlæggende kode. Alt foregår nemlig parametrisk. Man kan generere urbane kronologier, kvartere og vejnet parametrisk efter underlæggende scripts der behandler byen som en parametrisk dynamisk entitet; et biosystem om man vil. Specielt vejnettetssimulatoren giver mulighed for at diskutere bionik på et urbant niveau.

The History of the Internet

Internettet er noget af det mest interessante det moderne menneske har opfundet, da det har overgået sin skaber. Det er et selvkatalyserende netværk af kollektiv intelligens, der både eksisterer og ikke eksisterer. Denne film antyder på meget informativ og grafisk super lækker vis en itterativ tilgang til ikke-linære processer. Noget som især os arkitekter bør lade os inspirrere af.

Filmen er lavet af den tyske grafiker Melih Bilgil som afgangsprojekt fra University of Applied Sciences i Meinz. Den britiske Steve Taylor lægger stemme til, hvilket giver filmen samme engelske kant som Hitchhiker’s Guide to the Galaxy’s små infoklip har, hvor Stephen Fry som bekendt er stemmefører.

Melih Belgil har udelukkende brugt sine egne PICOL ikoner, og det Eno’ske soundtrack kommer fra en tysker der kalder sig Telekaster.