Baggården – børn i byen

Baggården har i København tidligere især været omdrejningspunkt for børns leg. Børn i alle aldre inden for en hvis radius havde et tilhørsforhold til gården og ligeledes et forhold børn fra andre gårde. Leg opstod, som det ses på billederne, på trods af stedet ikke var proppet med primær-farvede plastik rutchebaner og generiske klatre net.

“De gamle traditionelle baggårde med lås på porten bliver i nyt boligbyggeri ofte erstattet af åbne gårdrum med offentlig adgang. Gehl Architects har besøgt en række nye og gamle baggårde og undersøgt hvem, der bruger gården, og hvordan livet leves.”

Læs om Gehl’s analyser her på Copenhagen X.

“Kids teaching adults to play”

“Kids teaching adult to climb a tree”

“Kids teaching adult to look at a page in a book and think up a story”

Børnekultur

Kulturministeriet iværksatte i 2004 et projekt der skal fremme børns forståelse for design og arkitektur, her er et link til Børnekulturens Netværks nye handlingsplan for perioden 2008-2009.

“Handlingsplanen bygger videre på det arbejde, som blev sat i værk i de to forrige handlingsplaner, og samarbejdet med landets kommuner har her en fremtrædende plads. Visionen er fortsat at sætte
sig spor alle steder i landet til glæde for alle børn, med bidrag fra alle kulturinstitutioner og med inddragelse af alle kunstarter.

Handlingsplanen er tilrettelagt ud fra de tre hovedtemaer: Kultur i dagtilbud, Kultur i skolen og Kultur i familien og med særligt fokus på dannelsen af nye netværk og kvalificering af det lokale arbejde med børnekultur.”

Anime og visualisering

Det slog mig, mens jeg lavede research til et studieprojekt omhandlende børn. At man som et led i formidlingen af projektet, må kunne barnliggøre materialet så det kommunikere ens intention om et sted for børn. Men hvilke midler bruger man lige til det? Hvordan forener man kunstnerisk (og arkitektonisk) kvalificering med barnlighed. Anime! Japanerne har en evne til at behandle seriøse emner i tegneserier og tegnefilm og deres grafiske udtryk bevæger sig i krydsfeltet mellem voksen og barn.

Anime har en særegen evne til at skabe stemning, liv og dybde med ganske få virkemidler, som vi kan lærer noget af som arkitekter, når vi vil kommunikere vores rumlige ambitioner i visualiseringer.

The History of the Internet

Internettet er noget af det mest interessante det moderne menneske har opfundet, da det har overgået sin skaber. Det er et selvkatalyserende netværk af kollektiv intelligens, der både eksisterer og ikke eksisterer. Denne film antyder på meget informativ og grafisk super lækker vis en itterativ tilgang til ikke-linære processer. Noget som især os arkitekter bør lade os inspirrere af.

Filmen er lavet af den tyske grafiker Melih Bilgil som afgangsprojekt fra University of Applied Sciences i Meinz. Den britiske Steve Taylor lægger stemme til, hvilket giver filmen samme engelske kant som Hitchhiker’s Guide to the Galaxy’s små infoklip har, hvor Stephen Fry som bekendt er stemmefører.

Melih Belgil har udelukkende brugt sine egne PICOL ikoner, og det Eno’ske soundtrack kommer fra en tysker der kalder sig Telekaster.

Tim Brown on Creativity and Play

Tim Brown fra IDEO afholdte denne forelæsning om “The powerful link between creativity and play” på 2008 Serious Play Conference.

Beyond – reglernes leg

En kortfilm fra Matrix 1.5, eller The Animatrix som den egentlig hedder. Filmen hedder BEYOND og foregår i et forladt hus midt i byen, hvor en teenagepige opdager en gruppe yngre børn der leger som fandtes omverden ikke. Huset er en glitch i the Matrix; et sted hvor en fejl i “programmet for huset” er skyld i at fysikkens love er blevet omdefineret. Børnene bassere deres leg på de “nye” love og trodser dermed fysikkens begrænsning for legen. Desværre opdager Matricens agenter huset og suser med blink og alarm til stedet, forsegler området, genner børnene og teenagepigen ud og retter fejlen. Børnene og teenagepigen vender senere tilbage til huset, men finder at deres ‘legeplads’ er ødelagt.

Børnenes uformelle legeplads bliver ødelagt tilfordel for “intet”. Huset står stadig, men men magien er væk. Reglerne er nu blevet genoprettet og der er ikke sjovt længere.

Filmen viser meget subtilt børns evne til at lege med hinanden på steder hvor voksne ingen potentiale ser. Leg kan opstå alle steder og er ikke bundet til et bestemt sted, men udspringer i stedet fra forestillingsevne og kollektiv kreativitet. Et andet stærkt træk ved filmen er det bindeled teenagepigen opnår med børnene. Trods hendes alder, træder hun ind i legen med de 8 år yngre børn, som var der intet lettere. En tanke som nok ligger de fleste teenagere fjernt i dag, for ikke at tale om voksne. Nysgærrigheden længe leve!

Artikel fra Star Crossed Anime Blog om Animatrix – Beyond.

Link til studiet bag Beyond; Studio 4C.